Kvindens udstyr

 

Det mest basale

Særk: særken er lavet af hør eller tynd uldmusselin og er den kjole kvinden bær inderst. Den går ned til omkring anklerne og har lange smalle ærmer. Fund tyder desuden på at den har haft en rund hals med en slids foran.

 

Bælte: Både mænd og kvinder bruger lange bælter lavet i brunt læder. Mændenes bælter er ofte lidt tykkere end kvindens, men som regel er disse bælter generelt ret smalle. Bæltet har et spænde yderst i spidsen, der oftest er lavet i bronze, men sølv fås også.

 

Pung: En lille eller halvstor pung, der kan hænge i bæltet er utrolig praktisk, da man deri kan have de ting der ikke må ses. Mobil og penge mv. Pungen kan have flere forskellige former og være lavet i enten tyndt læder, skind eller de stofrester man uundgåeligt har, efter at have syet sit tøj. Til stroppen kan bruges flettede uldsnor, lædersnor eller en sene.
Der findes også fint forarbejdede bæltetasker, men disse er dyre.

 

 

1. udvidelse

Selekjole: De kvindelige vikingedragter er især kendetegnet af selekjolen. Selekjolen er utrolig nem at sy og er lavet i uld. Den starter ca. midt på barmen og slutter omtrent midt på skinnebenet. Over skuldrene er der to stropper, der holder kjolen oppe. Originalt var stropperne ikke syet på selekjolen foran, men holdt på plads af to skålspænder. Formentlig for at den var nemmere at tage af eller få til siden når man skulle amme. Nogle vælger dog at sy den fast alligevel, da det gør selekjolen mere stabil.

Nogle vælger at have selekjolen åben i siderne, mens andre syr den sammen under armene, men delt fra hoften og ned. Igen er der nogle der vælger at sy den sammen under armene og have kiler i fra lænden og ned, hvilket giver en meget lukket kjole, der også kan bruges unden særken (hvis man ikke er sart over for den kradsende uld).

 

Sko: Sko er meget svære at lave selv, især hvis man ikke kender en der er god til det. Derfor køber de fleste skoene. Sålen på skoene kan fås både som autentisk lædersål og med gummisål. Da lædersåler hurtigt bliver slidte og kan være meget glatte, er der mange fritidsvikinger, der har sko med gummisåler.

 

Overkjole: Overkjolen bæres over særken. Den har samme snitmønster som særken, men er lavet i uld (syr du selv, så sy overkjolen en anelse bredere end særken). Den er god til om aftenen, da den varmer mere end selekjolen kan.

 

Sommerkjole: Mange vælger at lave en sommerkjole i hør, da særken kan blive for varm på de varme sommerdage. Da viden om dragterne reelt set er meget sparsomme laves disse kjoler meget individuelt. Kjolen vil ofte være kortere end den normale (Gå til midt på skinnebenet eller knæene), og den vil være uden ærmer. Nogen vælger at lave halsåbningen større.

 

Skålspænder: Kvindernes skålspænder ved man mere om end selve tøjet, da de ikke så let forgår i jorden. Skålspænderne var ovale med ornamentik. De blev brugt til at holde selerne på selekjolen på plads. Skålspænderne er sædvanligvis lavet i bronze. I rige grave er sølv også set.

 

 

Fuldt udstyr

Kappe: Kappen er trekantet og ender i en spids på ryggen. Hos kvinderne lukkes kappen foran på brystet med et spænde, mens mændene lukker deres kapper over højre skulderen.

 

Strudhætte: Strudhætten er god da den kan holde nakken og skuldrene varme om aftenen og beskytter hovedet imod dårlig vejr. Strudhætter fra vikingetiden har ikke en lang strud som i middelalderen. Den er sædvanligvis lavet i uld, men tyndt læder ses også. De i uld er oftest varmest, men da ulden kan kradse på halsen vælger nogen at fore dem med hør. En strudhætte af læder er mere vind og vandtæt end ulden.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s